Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Få en køreplan for dit indretningsprojekt

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Kontormiljø

For nogle er et kontor bare et kontor. Der skal være et skrivebord, en stol og måske en reol eller et skuffedarium. Der er selvfølgelig også lys i loftet og måske en grøn plante i vinduet. Det er de basale ting der skal til for at kunne arbejde. Ikke noget forkert i det.

 

Det jeg kan gøre med min indretning stikker dybere end blot det basale.

Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner

 

Jeg tænker over skrivebordets placering i rummet, hvordan det et mest optimalt, så medarbejderen yder mest muligt i den tid han eller hun er på arbejde. Lyset bliver også draget med ind og ligeledes med farver og andet interiør. Med få midler skaber jeg den rette stemning til den enkelte arbejdssituation. Det kan være et billede på væggen, en væg der bliver malet, møbler der bliver flyttet rundt eller noget helt andet, som gør noget godt for rummet og for dem der skal bruge det.

Hvis behovet er at købe nyt, kan jeg bistå i hvordan det kan se ud, farve, form og materiale. Hvis det ønskes, kan jeg formidle kontakt til nogle af de fagfolk der sælger det efterspurgte produkt.

Erhvervsopgaver afsluttes med en skriftlig rapport, som også overleveres mundtlig.

Det er muligt at få rapporten mere eller mindre detaljeret – dette aftales sammen med prisen.

Herunder er uddrag af mine kontor-kunders oplevelser med mit besøg.

Du kan læse flere kundeoplevelser på  SKOLER  AKTIVE RUM  KLINIK

 

 

”Vi skulle have det nye og det gamle til at hænge sammen”

IPW var vokset ud af de lokaler, vi havde, så nu er vi flyttet i nye og meget større lokaler på samme adresse. Derfor fik vi brug for Anita’s hjælp til at få de gamle rammer til at hænge sammen med de nye kontorer, mødelokaler, køkken og opholdsrum.

Anita forstod hurtigt, hvor det var, vi ville hen, og hun har haft en virkelig god tilgang på indretningen. Vi fik præsenteret et super godt og gennemarbejdet oplæg, og her kan vi se nu, hvor vigtigt det er at forventningsafstemme på budget og ansvarlige for at få alle idéerne realiseret. Oplægget var lige til at gå til, og vi har været meget glade for samarbejdet.

Anita Larsen
IPW Systems A/S

 

 

“Forslag som forandrer ens tankeproces – på den gode måde”

Med Anita som sparingspartner inden for indretning har jeg følt mig i sikre hænder. Hun lytter, også til det næsten usagte, og kommer med forslag som forandrer hele ens tankeproces, vel og mærke på den gode måde.

Til indretning i vores kontor nævnte jeg: arkivet er som det er, det kan ikke stå anderledes, men der forregnede jeg mig ! Rummet er nu et ”rummeligt” rum med plads i stedet for et rodet rum.

Vores kontor er også blevet et rart sted at være, efter Anita har været her med målebånd og gode ideer, selv en ekstra arbejdsplads fik vi indarbejdet.

Anita er meget lydhør overfor ønsker og det er absolut ikke hendes mål at eksisterende inventar skal udskiftes.

Jeg kan varmt anbefale at lade Anita udarbejde forslag til din indretning, om det er eksisterende eller nye rum. Jeg kontakter gerne Anita igen, både erhvervsmæssigt og privat.

Gunilla Pedersen
Juelsminde VVS og Blik ApS

 

 

“Vores behov var, at skabe plads til flere medarbejdere”

Vi er en organisation i vækst og under forandring.
Vi havde derfor brug for at få skabt plads til flere medarbejdere og få en indretning, der understøtter den ønskede samarbejdsform bedre end de eksisterende enkeltmandskontorer gjorde det.

Og vi havde brug for en, der både kunne deltage i en intern proces og samtidig lave et helt konkret forslag.Anita var præcis personen vi havde brug for.

Efter samtaler med ledelse, dialog med medarbejdere og observationer i vores kontorer, kom hun med et forslag til ny indretning, som vi etapevis er i gang med at etablere.

Vores behov og ønsker opfyldes fint i de nye større kontorlokaler, hvor alle nu ”pludseligt har kolleger”!

Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Anita, og er ikke i tvivl om hvor vi ringer hen næste gang!

Birger Lauersen
International Chef
Dansk Fjernvarme, Kolding

 

 

“Miraklet udeblev ikke”

Anita fik lige uden hokus pokus flyttet lidt rundt på vores møbler, sat lidt farve på væggene og andre små ting… Det gav en velsignet ro på kontoret – som var absolut tiltrængt…

Skepsis var stor inden og under forløbet, men miraklet udeblev ikke 🙂 Tusind tak til Anita fra IDE:SIGN!

Bent Olsen
Artusbyg A/S

 

  • Et mere inspirerende kontormiljø søges...

    Et mere inspirerende kontormiljø søges...

  • Klarhed, overblik og varme giver et gladere arbejdsmiljø.

    Klarhed, overblik og varme giver et gladere arbejdsmiljø.

  • Mere inspirerende arbejdsmiljø søges...

    Mere inspirerende arbejdsmiljø søges...

  • Den varme farve giver nærvær og glæde til kontoret.

    Den varme farve giver nærvær og glæde til kontoret.

  • Reference A2 IDESIGNerhverv

    Reference A2 IDESIGNerhverv

 

“Vi oplever en mere inspirerende hverdag”

Efter i en årrække at sidde på rad og række på vores hvide kontor fik vi behov for forandring. Vi erkendte dog hurtigt, at vi havde behov for input ude fra.

Vi fik kontakt til Anita fra IDE:SIGN, som kom på besøg på kontoret. Vi fik drøftet mulighederne og Anita fik slået et par streger på et stykke papir. Nok til at vi med få midler efterfølgende kunne friske vores kontor op. Resultatet er, at vi nu sidder anderledes, har fået farver på kontoret og indrettet os så vi oplever en mere inspirerende hverdag – uden de store omkostninger.

Hvis du er kørt lidt fast i din indretning, kan vi anbefale, at du kontakter Anita.

Søren Hyre-Fenneberg,
Markedschef
A-2 A/S

 

 

“Et kontormiljø som udstråler en professionel personlighed”

Da Focus Advokater P/S skulle åbne nyt kontor i Kolding havde vi den store fornøjelse af at få fantastisk god hjælp af Indretningsdesigner Anita Broberg-Jepsen.

Anita forstod på kort tid, hvad vores behov var og havde gode ideer og input til, hvordan vi kunne indrette os med både noget af vores ”gamle” inventar og hvad vi havde brug for af nyt. Hun hjalp os med indkøb af nyt inventar, og hjalp med at få en rimelig rabat på det nye inventar.

Anita leverede hurtigt, effektivt og overholdt til punkt og prikke, hvad vi havde talt om og aftalt.

Vi har fået et kontormiljø som udstråler en professionel personlighed og som signalerer dét vi står for. Flere af vores kunder har i øvrigt rost vores indretning.

Jeg kan give Anita den bedste anbefaling og vil gerne bruge hende igen.

Søren Borregaard
Advokat, Focus Advokater P/S

 

 

“Alle har været inddraget i processen med indretningen”

Anita har indrettet en reception og et storrumskontor for Virksomheds- og Kompetencecenter Vejle, den del af Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune. Rummet skulle således både kunne rumme medarbejdere der arbejder koncentreret, samtidig med at det skulle kunne rumme modtagelse af mennesker fra gaden, der har en aftale eller har afklarende spørgsmål.

Det er vigtigt for os, at vores kunder føler sig velkomne, samtidig med at samme kunder ofte stiller spørgsmål om meget personlige emner, som ikke skal kunne høres af andre.

Fordelen ved at bruge Anita er at hun har haft fokus på alle arbejdsmiljørelevante vinkler, ønsker fra ledelsen og ønsker fra medarbejderne. Alle har været inddraget i processen med indretningen og Anita formår at tilfredsstille alle.

Anita blev mødt med betingelser om andet farvevalg end hun tidligere havde leveret og forskellig forventninger til hvilke krav der var vigtigst at opfylde. Alt dette formåede Anita at løse til alles tilfredshed.

Kom forbi og kig. Adressen er Havneparken 14A, 1 sal tv. 7100 Vejle. Spørg efter Sri Sundarampillai eller Dorthe Riber Bang, de fortæller gerne om processen eller snak med de medarbejdere der arbejder i lokalerne. I er meget velkomne.

Karen Hvid Vestergaard Centerchef
Virksomheds- og KompetenceCenter Vejle

 

 

“Anita er ikke som de andre…”

FysioDanmark Vejle skulle have nyt udtryk, i forbindelse med sammensmeltning med andre klinikker i FysioDanmark. Samtidig havde vi en tanke om, at lave vores virksomhed mere professionel og samtid funktionel for brugere (ansatte som kunder).

Igennem vores dialog med Anita, hendes analyser og grundige manual som hun udfærdigede til os, har det været let at ændre lokalernes udseende. Hun fanger mange “bløde” værdier og får dem konverteret til brugbare instrukser til os, der skal udarbejde udtryk.

Hendes hjælp med at finde de rigtige ting (lamper, skærme etc) gjorde, at vi ikke skulle finde ting selv, men bare bestille. Vi fik enorm meget hjælp i den udarbejdede manual og kunne i vores eget tempo ændre på virksomhedens design. Også selvom vi indimellem ikke selv kunne se hvad en ide kan bidrage med, så virker det bare når vi maler, hænger lamper op osv…

Vi kan varmt anbefale Anita til andre der vil have hjælp til ændringer i design og ligende. Hun er ikke som andre, vi oplever at det virkelig betyder meget for Anita at de forslag hun kommer med, virker for os og ikke bare er en smart ide.

Tak for hjælpen Anita, det bliver ikke sidste gang.

 

Kristoffer Davey Dalsgaard
Fysioterapeut DipMPT
Ejer FysioDanmark Vejle
fysiodanmarkvejle.dk

Ring mig op

Send en mail

Send mig en mail, og vi finder en dag at mødes

Connect her